Om Evidentia

Vi styrker jeres organisation, så I kan skabe de bedste betingelser for jeres borgere

Vores styrke ligger i at skabe gode processer, som sikrer læring, udvikling og forankring. Vi arbejder læringsbaseret. Det betyder, at alle aktiviteter skal være meningsfulde for jer og andre involverede og give anledning til refleksion og læring.

Vi tager udgangspunkt i jeres virkelighed og erfaring. Det vil sige, at vi sammen med jer bruger tid på at identificere opgaven og forstå jeres vilkår og efterfølgende bruger jeres egne erfaringer i løsningerne.

Vi hjælper jer til at kunne arbejde videre med indsatsen selv. Det betyder, at vi sikrer, at den viden, som skabes, forbliver hos jer og at der er lagt en plan for den fortsatte proces. 

Vi har særlige kompetencer på: 

  • Socialområdet

  • Udsatteområdet

  • Ældreområdet

  • Skoleområdet

  • Frivillige organisationer

  • Kirkelige organisationer

  • Sven Madsen - Evidentia

    Sven Madsen

    Direktør
    cand.rer.soc. (ph.d)

    Uddannet i socialvidenskab (cand.rer.soc) med en senere overbygning som ph.d i statskundskab. Mange års erfaring som leder og næsten 25 års konsulenterfaring. Herudover mange års tilknytning til Syddansk Universitet som ekstern lektor, bl.a. med undervisning på MPM.

    +45 40 38 84 25
    shm@evidentia.dk

  • Jes Jessen - Evidentia

    Jes Jessen

    Organisationskonsulent
    cand.rer.soc., MEVO

    Uddannet i socialvidenskab (cand.rer.soc.) og master i etik og værdier i organisationer (MEVO). Mange års erfaring som leder i både offentligt regi, privat regi, samt bestyrelsesarbejde. Mere end 20 års erfaring som konsulent inden for ledelses- og organisationsudvikling.

    +45 20 14 41 77
    jej@evidentia.dk

  • Maud Rosendahl - Evidentia

    Maud Rosendahl

    Tilsynsansvarlig
    cand.scient.soc.

    Uddannet cand.scient.soc i socialvidenskab og Mellemøststudier. 10 års konsulenterfaring fra privat rådgivningsfirma, specialiseret i det specialiserede socialområde, børn- og ungeområde, samt ældreområdet. Med mange års erfaring med tilsyn inden for disse områder har Maud et solidt indblik i dagligdagen på mange sociale tilbud.

    +45 24 29 50 52
    mcr@evidentia.dk

  • Julie Weber

    Julie Weber

    Juniorkonsulent

    stud.civ.ing.

    ​juw@evidentia.dk

En del af Blå Kors Koncernen

Evidentia er en del af Blå Kors Koncernen.

Vi løser konsulentopgaver for Blå Kors’ tilbud til udsatte borgere. Og vi understøtter koncernledelsen, administrationen og de enkelte tilbud med udviklings- og driftsopgaver, projektledelse og evalueringer.

Vi ser det som en styrke, at vi på den ene side er et selvstændigt konsulentfirma og på den anden side fungerer ind i en basisorganisation. Her kan vi afprøve og gøre erfaringer med vores konsulenttilgange og –redskaber.

At være en del af Blå Kors koncernen betyder, at:

  • vi har fingrene nede i den faglige dagligdag på over 30 sociale enheder i Blå Kors

  • vi er vant til at arbejde med det lange seje træk

  • vi kender mulighederne og forhindringerne, når nye ideer og metoder skal implementeres i en organisation

  • vi er vant til at arbejde i grænsefladen mellem faglighed og frivillighed.

Navnet Evidentia

Evidentia er blandt andet et retorisk begreb, som henviser til en klar og præcis beskrivelse, som man kan se for sit indre blik.

For os betyder det, at vi hjælper dig med at se dig selv og din organisation klart og præcist. 

Evidentia henviser også til evidens-diskursen. Vi synes, at evidensbaseret praksis er spændende. Men det er ikke det eneste saliggørende. Der er behov for forsøg, nytænkning og afprøvning af nye veje. Ad den vej etableres praksisbaseret evidens.

Vi hjælper dig til at se din organisation, dine udfordringer og dine løsningsmuligheder klart. Vi understøtter dit engagement i at implementere handlinger og skabe resultater.